Kapitel 44

Henry rev døren op, så snart han nåede hen til indgangen.

“Mor!”

“Gabriel! Gudskelov, du er her virkelig!” Zoey sank ned på knæ og skovlede den lille dreng ind til sig i et kvælende, desperat kram.

Travis havde ligget og dasket den på sofaen med tegnefilm kørende. Men da han så Zoey kramme Gabrie...

Log ind og fortsæt med at læse