KAPITEL 172: VORES FREMTID

Nathan stråler i sollyset—charmerende, tiltrækkende og på den bedste måde malplaceret.

Hans hår er fejet tilbage på en måde, der både ser bevidst og ubesværet perfekt ud. Hans marineblå frakke har skarpe, rene linjer over brede skuldre, og et gråt halstørklæde er løst bundet omkring hans hals.

Og...

Log ind og fortsæt med at læse