27.
-HENDE-
Jeg rejste mig og kravlede hen til tremmerne, før jeg talte: "Åh, natens datter... hvorfor græder du? Du er Nordstjernen."
Det var empati, der fik mig til at række hånden gennem tremmerne og tørre hendes tårer væk. "Du bør ikke bekymre dig om de andre stjerners lysstyrke, for folk kender d...
Log ind og fortsæt med at læse
Kapitler
1. Før du læser
2. 1.
3. 2.
4. 3.
5. 4.
6. 5.
7. 6.
8. 7.
9. 8.
10. 9.
11. 10.
12. 11.
13. 12.
14. 13.
15. 14.
16. 15.
17. 16.
18. 17.
19. 18.
20. 19.
21. 20.
22. 21.
23. 22.
24. 23.
25. 24.
26. 25.
27. 26.
28. 27.
29. 28.
30. 29.
31. 30.
32. 31.
33. 32.
34. 33.
35. 34.
36. 35.
37. 36.
38. 37.
39. 38.
40. 39.
41. 40.
42. 41.
43. 42.
44. 43.
45. 44.
46. 45.
47. 46.
48. 47.
49. 48.
50. 49.
51. 50.
52. 51.
53. 52.
54. 53.
55. 54.
56. 55.
57. 56.
58. 57.
59. 58.
60. 59.
61. 60.
62. 61.
63. 62.
64. 63.
65. 64.
66. 65.
67. 66.
68. 67.
69. 68.
70. 69.
71. 70.
72. 71.
73. 72.
74. 73.
75. 74.
76. 75.
77. 76.
78. 77.
79. 78.
80. 79.
81. 80.
82. 81.
83. 82.
84. 83.
85. 84.
86. 85.
87. 86.
88. 87.
89. 88.
90. 89.
91. 90.
92. 91.
93. 92.
94. 93.
95. 94.
96. 95.
97. 96.
98. 97.
99. 98.
100. 99.
101. 100.
102. 101.
103. 102.
104. 103.
105. EPILOG
106. Forfatterens note
Zoom ud
Zoom ind
