48. En barndomshukommelse

"Vent, lige nu?" Mine øjne blev store, lidt forskrækket, da jeg ikke engang vidste, hvad jeg skulle forvente. Eller rettere, hvad der blev forventet af mig.

"Du kunne i det mindste prøve at påkalde hende," foreslog Zara, og Jess nikkede hurtigt med på den, mens jeg sad der og kiggede mellem dem, he...

Log ind og fortsæt med at læse