Kapitel 3 Spejlbillede
Mandy stod ved siden af Harrison og sagde lavmælt: »Harrison, du bør tage ind og få styr på arbejdet i firmaet. Jeg bliver her og passer på Lily. Så snart dr. Johnson kommer ud, beder jeg hende om at undersøge hende.«
På grund af presserende forretningssager havde Harrison lyst til at komme af sted. Efter et øjebliks betænkningstid gik han med til Mandys forslag og overlod Lily til hende, før han tog af sted sammen med Simon og hans folk.
Imens blev Mandy hos Lily og ventede uden for operationsstuen.
Inde på operationsstuen var operationen i fuld gang, og Elena og Nathan var helt opslugt af deres arbejde.
Lille Connor sad med sin bærbare og hamrede løs på tasterne, mens han talte med Mia, der sad og spillede et mobilspil.
»Mia,« sagde Connor, »mor sagde, at vores søster er her i Pinewood City. Hvordan finder jeg hende?«
Mia, der havde blikket klistret til spillet, sendte Connor et hurtigt sideblik.
»Connor, er du ikke verdens mindste hacker? At finde nogen kan da ikke være så svært for dig. Når hun er vores trillingsøster, ligner hun nok os. Hvorfor laver du ikke en stor data-sammenligning? Så kan du måske spore dig ind på hende.«
Mias forslag gav Connor ny energi.
Han roste hende. »Mia, du er virkelig klog!«
Mia smilede genert og kastede sig straks tilbage i sit intense spil.
I spillet kommanderede hun en anden spiller: »Din bangebuks, kom nu og følg The Boss! Jeg beskytter dig.«
Faktisk hed hun »The Boss« i spillet. Connor fortsatte med at taste på sin computer og kunne slet ikke forstå, hvordan en femårig kunne have frækheden til at kalde sig »The Boss« over for andre.
Var det bare, fordi hun var god til at spille?
Operationen på Zanders far var kompliceret og ville tage flere timer.
Connor og Mia blev i venteområdet uden for operationsstuen, hver optaget af deres. Selvom de var små, havde de for længst vænnet sig til deres mors travle hverdag.
Samtidig sad Lily uden for operationsstuen og kiggede sky hen på Mandy ved sin side.
Mandy var opslugt af sin telefon og så ud til at skrive med nogen.
Lily turde ikke forstyrre hende og kaldte kun forsigtigt: »Mor.«
Første gang reagerede Mandy ikke.
Lily hævede stemmen en anelse og kaldte igen: »Mor.«
Da Mandy endelig hørte Lily, fór hun sammen og snerrede utålmodigt.
»Hvad er der med dig? Du lyder, som om du kalder på et spøgelse. Hvis du har noget at sige, så sig det. Den måde, du råber på, går mig på nerverne.«
Lily trak sig sammen efter skideballen. Hun holdt sig uroligt om maven og spurgte Mandy forsigtigt:
»Mor, jeg har ondt i maven. Jeg skal virkelig på toilettet. Vil du ikke nok gå med mig?«
Da Mandy hørte Lily bede hende om at gå med ud på toilettet, ændrede hendes ansigt sig med det samme. Hvad var det, Lily mente? At hun ville have, hun skulle med og tørre hende bagi?
Mandy kneb øjenbrynene sammen.
Hun skældte Lily ud: »Lily, du er altså fem år. Kan du ikke gå på toilettet selv? Hvorfor skal jeg med? Hvad tænker du på? Har pædagogerne i børnehaven ikke lært dig det? Jeg er så træt af det her! Du er ikke andet end besvær.«
Lily, der i forvejen var sky og bange for Mandy, begyndte at græde, så snart hun blev skældt ud. Tårerne trillede med det samme.
"J-j-jeg..." stammede hun og kunne ikke få en hel sætning frem.
Da Mandy så Lilys reaktion, blev hun endnu mere irriteret.
"Hele dagen lang gør du ikke andet end at tude, som om jeg har gjort dig noget forfærdeligt. Fint. Så går du ud på toilettet selv. Hvis jeg ser én eneste tåre mere, så skal du bare vide, hvad der venter. Hold dem tilbage."
Efter de ord greb Mandy Lily i armen og halvt slæbte hende mod toilettet. Hun rykkede hende af sted, og Lilys lille arm blev hurtigt blå og lilla af mærker.
Det gjorde ondt, men uden sin far i nærheden turde Lily ikke sige noget.
Hun bed sig i læben og fulgte med Mandy ud mod toilettet.
Ved toiletdøren skubbede Mandy Lily ind. Så tog hun sin telefon frem og begyndte at pille ved den igen.
"Skynd dig. Lad være med at lade mig vente alt for længe. Ellers kan der jo komme nogen og snuppe dig, og så bliver det dig, der kommer til at bøde for det."
Lilys fornemmelse af Mandys tone gjorde, at hun ikke turde forstyrre hende mere. Hun listede forsigtigt ind på toilettet.
Hun havde været skrøbelig, siden hun blev født. Inden hun fyldte et år, fik hun konstateret en alvorlig hjertesygdom. Derfor passede alle i Frost-familien nøje på Lily.
Selv når Lily skulle på toilettet, fulgte der altid nogen med for at hjælpe hende med at trække bukserne op igen. De var bange for, at hun kunne komme til at bøje sig forkert, så det belastede hjertet og gav uoprettelig skade.
Med så omhyggelig omsorg var Lilys evne til at klare sig selv blevet lidt mangelfuld. Og hun var også en smule lavere end andre børn på hendes alder.
Lily vraltede ind på dametoilettet og skubbede møjsommeligt en dør til en bås op.
I samme øjeblik havde Mia, som sad og spillede på sin mobil, også fået brug for toilettet efter at have drukket for meget vand.
Tilfældigvis var der i opholdsområdet, hvor hun og Connor var, en anden udgang, der førte direkte hen til toilettet.
Mia lagde telefonen fra sig, sagde det til Connor og gik lige derhen.
Så snart hun kom ind, fik hun øje på en lille pige, der var en smule lavere end hende selv og stod med tårer i øjnene, mens hun trak bukserne op.
Da Mia så på pigen, syntes hun, at hun lignede hende selv på en opsigtsvækkende måde.
Nej, ikke bare en smule bekendt—nærmest identisk.
Mia fik en fornemmelse af at kigge på sig selv i et spejl, og Lily blev lige så forvirret, da hun fik øje på Mia.
De stod over for hinanden, målløse og rådvilde.
Endnu mere pudsigt var det, at de havde det samme tøj på den dag: en hvid skjorte, lange bukser og den samme knoldfrisure. Selv deres hudtone var den samme.
Mias tanker fløj af sted. Kunne den lille pige være deres forsvundne søster?
Men hun virkede endda endnu mindre end Mia selv.
Nej, hun måtte finde ud af, hvad der foregik.
Mia rakte hånden ud, tog fat i Lilys hånd og trak hende hen til spejlet på toilettet. Hun pegede på deres ens ansigter i spejlbilledet og sagde: "Vi ligner hinanden virkelig meget, gør vi ikke?"
Lily nikkede. "Ja."
"Så... vi kunne være søstre?"
