Kapitel 2
Lisbeth styrtede mod hospitalet og bragede ind i Sebastian York på gangen.
Til sidst fik hun stillet det brændende spørgsmål, der havde trykket hende i dagevis: »Med din status ville kvinder stå i kø for at gifte sig med dig. Hvorfor vælge mig?«
Hendes ansigt var vansiret, karrieren var styrtdykket, og hun var fraskilt mor.
Lisbeth skammede sig ikke over noget af det, men som Leopold havde sagt – for alle andre var hendes mor og Dennis en byrde. Et bundløst hul, der aldrig kunne fyldes.
Alligevel var Sebastian den eneste arving til York Group, Sovereign Citys største erhvervsmagnat og en internationalt hyldet skuespiller.
Ud over sit iøjnefaldende udseende udstrålede han med hver bevægelse den ro, elegance og myndighed, der fulgte med at være vokset op med penge.
Set helt nøgternt var hun under hans niveau.
Til den dag i dag havde hun og Sebastian kun mødt hinanden tre gange.
Første gang var til en prisuddeling, hvor de ikke gjorde mere end at nikke og smile.
Anden gang var, da hun fandt ud af, at han var den kompatible knoglemarvsdonor til Dennis, som hospitalets journaler havde opsporet. Og netop den dag havde Sebastian straks sat sin pris – ægteskab!
Hvordan skulle hun kunne tro på det?
Sebastian rynkede let panden. »Mine forældre var store fans af din film ‘Sang om sommeren’. De er ved at blive gamle, og helbredet svigter. Hvis jeg gifter mig med dig, opfylder jeg deres ønske.«
Lisbeth havde reelt ikke noget valg. »Okay. Men jeg blev først skilt i dag og kan ikke gifte mig med dig med det samme. Jeg skal bruge et par dage på at få styr på det praktiske.«
Sebastian åndede lettet op og svarede hurtigt: »Det er ikke noget problem!«
Han havde ventet i årevis – hvad betød et par dage mere?
Da de var blevet enige, gik de direkte til lægens kontor for at få planlagt operationen.
Dennis havde akut leukæmi, og med en egnet donor klar ville lægen have ham på operationsbordet så hurtigt som muligt.
Sebastian blev sendt videre til forundersøgelser for at bekræfte matchningen, mens Lisbeth gik ned i forhallen.
Lige efter hun havde betalt regningen, vendte Lisbeth sig om og fandt sig selv omringet af en menneskemængde. Blitzene flakkede uden ophør, og mikrofoner blev presset op mod hendes ansigt.
»Frøken Whitaker, vi har hørt, at De har fået hr. York til at donere knoglemarv til Deres søn. Er det sandt?«
Før hun nåede at svare, blev endnu flere mikrofoner skubbet frem mod hende.
»Er der en hemmelig affære mellem Dem og hr. York? Chancen for et match mellem ikke-beslægtede er ekstremt lille. Kan drengen være hr. Yorks uægte søn?«
»I går skændtes Deres mand og hr. York på hospitalet. Var det, fordi han fandt ud af, at barnet ikke er hans?«
»Lisbeth, havde du en affære med hr. York, mens du var gift, og fik du hans barn? Var det en kortvarig fejlvurdering eller en planlagt beslutning?«
»Frøken Whitaker…«
Rigtige journalister og paparazzifotografer stod hulter til bulter, og hvert spørgsmål bed hårdere end det forrige.
Lisbeth knyttede næverne og stirrede rasende på medieflokken. Det var tydeligt, at de var forberedte. Der var ingen tvivl om, hvem der stod bag.
Elora og Leopold var klar til at stemple Dennis som uægte, bare for at trække hendes navn gennem sølet? De havde endda trukket Sebastian ind i det for at maksimere skandalen!
Lisbeth vidste, at hun måtte komme med en offentlig udtalelse nu, ellers ville efterdønningerne blive ødelæggende.
Hun tvang vreden ned og sagde fast: „Indtil nu har jeg overhovedet ikke haft noget forhold til hr. York! Faren er min eksmand, Leopold Hearst. Det kan vi dokumentere—“
Men et højt råb bagerst i mængden afbrød hende: „Lisbeth! Prøver du stadig at skjule sandheden?!“
Halvdelen af reporterne vendte sig mod stemmen.
Leopold banede sig vej frem og stillede sig over for Lisbeth. Elora, klædt i hvidt, fulgte tæt i hans hæle.
Leopold talte til pressen med kølig, systematisk tydelighed: „Da Lisbeth blev gravid, lå jeg stadig bevidstløs efter en eksplosion. Hvordan skulle en bevidstløs patient kunne gøre en kvinde gravid?“
Lisbeth rynkede panden og forsøgte at sige noget, men Leopold gav hende ingen chance for at forsvare sig.
„Og desuden—af hensyn til barnet, der kalder mig ‘far’, og af hensyn til vores ægteskab—tog jeg i stilhed på hospitalet. Jeg klamrede mig til et spinkelt håb om at kunne blive testet som donor. Resultatet? Jeg var slet ikke et match til barnet!“
Han holdt en teatralsk pause. „Men skuespilleren Sebastian York var et perfekt match! Hvad fortæller det jer?“
Reporterene udvekslede sigende blikke. Det tydede på, at rygterne ikke var grebet ud af luften—Lisbeth måtte have haft en affære med Sebastian hele tiden!
Den berømte skuespiller, som aldrig før havde været involveret i en eneste skandale, havde i al hemmelighed været sammen med en gift kvinde, gjort hende gravid med et uægte barn og ladet den juridiske ægtemand opfostre det?
Scenen eksploderede i kaos. Spørgsmålene blev mere spidse, blandet med hån og fordømmelse.
Lisbeth forsøgte desperat at forklare, til stemmen blev hæs, men ingen lyttede.
De ville kun vide, hvor længe hendes upassende forhold til Sebastian havde varet. En spurgte endda, hvor mange gange de havde været i seng sammen.
Lisbeth fortsatte med at forklare, mens hun trak sig tilbage, indtil hun var trængt op mod væggen uden nogen flugtvej.
Hun løftede blikket koldt mod Leopold og sagde bittert: „Du gør virkelig alt for at svine mig til, hva’? Uden at skænke dit eget omdømme en tanke! Hvad er der i vejen—vi er allerede skilt, er du stadig bange for, at jeg vil klamre mig til dig?“
Hendes stemme sank til en farlig hvisken. „Bare rolig, jeg er ikke så beskidt og ussel, som du tror! Jeg kan elske dybt og give helt slip, men du skal ikke kaste mudder på Dennis! Når din hukommelse kommer tilbage, kommer du til at fortryde det her!“
