Kapitel 225

Leopolds øjne flakkede.

Lisbeth.

Navnet var som en torn, der sad dybt i hans hjerte—umulig at glemme, umulig at trække ud. Hver gang han tænkte på hende, var smerten ubærlig, og alligevel kunne han ikke give slip; som en slags selvpineri holdt han fast. „Var du ikke imod, at jeg var sammen med hen...