KAPITEL HUNDREDE

Min såkaldte mor stirrede på mig med et irriteret blik, mens hun nærmede sig mig fra rummet, jeg havde ventet foran i et stykke tid nu.

Hendes tone var skarp, og jeg kunne udlede af den, at hun hellere ville lave alt andet end at tale med mig, men det var jeg ligeglad med.

"Jeg forstår, at I ikke ...