KAPITEL HUNDREDE OG TREOGTREDS

Under nattens dække angreb vi voldsomt. Der var ingen advarsel, før vi satte alting i brand med vold.

Bilen stoppede, og jeg steg ud, mine nerver var flossede. Axel krammede mig et langt sekund, vores hjerter bankede i takt.

"Pas på dig selv," hviskede han til mig, selvom vi stod på randen af en s...

Log ind og fortsæt med at læse