Kapitel 232: Rhys

Mørket havde sænket sig over lejren, mens jeg stirrede ud over den tomme mark foran mig og for millionte gang overvejede, om jeg skulle krydse grænsen og lede efter min mage. Det var timer siden Caleb og de andre var kommet tilbage, og jeg blev pligtskyldigt på min post. Hun måtte klare det. Det måt...

Log ind og fortsæt med at læse