♥ Kapitel 33 ♥

Caterina Vossini.

Jeg siger ikke et ord, men det blik, jeg sender pigen og de andre, er nok til at få dem til at tie stille øjeblikkeligt. Jeg står ved siden af min lille, mit udtryk koldt og beregnende, som en løvinde, der beskytter sit territorium. Min tilstedeværelse er en tavs trussel, og de mæ...