♥ Kapitel 36 ♥

Axel Norvelli.

Jeg vågnede langsomt, mine øjne vænnede sig til det bløde lys i rummet. Et øjeblik virkede det som om, jeg var alene, men snart opdagede jeg Catarina, der lå ved siden af mig med et smil på læben og betragtede mig. Den første forskrækkelse over at se hende så tæt på forsvandt hurtigt...