Kapitel 112

Jeg ved ikke, om det bare er beruselsen, men Hugo er den eneste, jeg ser. Det er som om, han er den eneste, jeg kan få øje på i denne larmende bar. Jeg åbnede og lukkede mine øjne for at indse, at det ikke var Hugo. Men mine hænder syntes at bevæge sig spontant. Efter et stykke tid blev det dog til ...