116: Endelig fred

"Oh, min søde pige!" kvinden lo let og fortsatte sin omfavnelse, mens hun langsomt klappede Everlys ryg for at trøste hende. "Det var bare en fysisk manifestation. Det kræver meget mere at udslette mig." Everly trak sig endelig væk, og kvinden rakte op og tørrede de strømmende tårer fra Everlys øjne...

Log ind og fortsæt med at læse