Kapitel syvogtredive

Brooklyn

Kulden er det første, jeg husker. Ikke natten. Ikke løbeturen. Ikke glasskårene, der splintrede, eller træflisernes stik, eller den måde, sneen føltes som knive mod mine fødder. Bare kulden. Det er som om, den trængte ind i mine knogler og frøs mig indefra og ud.

Jeg er krøllet sammen inde...

Log ind og fortsæt med at læse