Kapitel seksogfyrre

Jackson

Lysningen er stille på den der tunge, forkerte måde. Den slags stilhed, der føles som om den venter på, at noget skal bryde. Vinden glider gennem træerne, og kulden bider i hver centimeter af blottet hud. Jeg bemærker det knap nok. Brooklyn ryster i mine arme, pakket ind i min jakke, hendes...

Log ind og fortsæt med at læse