Kapitel otteogfyrre

Jackson

Hospitalet er varmt, men jeg føler stadig kulden. Måske er det bare i mine knogler nu. Måske er det noget, der ikke forsvinder lige med det samme. Jeg sidder i en af de der plastikstole ved siden af sengen. Den slags, der graver sig ind i ryggen uanset hvordan du bevæger dig. Jeg har været ...

Log ind og fortsæt med at læse