Kapitel sytten

Cheyenne

Hospitalet sover aldrig rigtigt, men der er en særlig slags støj, der sætter sig midt i en vagt, en konstant summen, der kryber under huden og bliver der. Monitorer bipper i ujævne rytmer, vogne rasler forbi, stemmer overlapper og ekkoer ned ad gange, der altid føles lidt for lyse og lidt...

Log ind og fortsæt med at læse