Vær min konkubine

Udyret holdt mig, mens jeg lænede mig mod ham og græd voldsomt.

At huske Jasmine fik mig til at ønske at løbe ind i en kasse og gemme mig fra det hele.

"Hun var min søster."

I en hæs og dæmpet tone sagde jeg.

"Og du mistede hende, ikke?" spurgte han.

"Hun var kun 9..."

Jeg fik det brudt ud, ry...

Log ind og fortsæt med at læse