6

FRA MACKIE: Ja, han sprøjtede mig bare, mens han kørte væk med nogle af drengene fra holdet i bilen, IDIOTER!! 😠

FRA KESKA: Var Dave sammen med dem?

FRA MACKIE: Ikke hvad jeg så. Hvorfor?”

FRA KESKA: Tja, i det mindste behøver vi ikke putte ham i samme kategori som resten af det knoldede ishockeyhold! 😂 Vi kører nok herfra engang omkring klokken syv, og så er der yderligere to en halv time hjem. Jeg ringer, når vi er fremme.

FRA MACKIE: Glæder mig til at høre alt om det.

KESKA: Jeg lagde telefonen væk og fortsatte med at hjælpe med serveringen og oprydningen, bare for at holde mig på afstand af resten af familien. Jeg tog dog nogle af de små sandwiches med ud til vagterne, så de kunne få noget at spise, før alt blev ryddet af og pakket væk. Havde jeg vidst, at de havde sat et bord op med mad til vagterne, havde jeg bare sendt dem derhen, men det vidste jeg ikke.

Jeg hørte min fars stemme, da jeg var på vej tilbage efter at have fodret vores vagter. Jeg stivnede midt i et skridt; jeg ville ikke tages på fersk gerning og få kastet i hovedet, at jeg stod og lyttede med.

DRAKE: “Alpha Camron, godt at se dig igen.”

“Alpha Drake, i lige måde.”

“Jeg håbede, du ville være her, så vi kunne blande lidt forretning ind i festlighederne.”

“Hvad havde du tænkt dig?” spurgte Camron mig.

“Ingenting stort. Måske bare få sat en dato, så vi kan afslutte de handelsforhandlinger, vi gik i gang med i sidste uge.”

KESKA: Det hørte jeg min far sige.

“Jo, det tror jeg godt, vi kan få til at gå op,” sagde Camron med et lille, tørt grin.

“Godt. Hvad siger du til onsdag?” spurgte jeg.

“Det kan jeg få til at passe. Skal din søn være med?” spurgte Camron.

“Jeg tjekker lige med ham, men jeg tror, han kan,” sagde jeg.

“Jeg ser frem til mødet.”

Jeg holdt mig godt i baggrunden, mens de gik hver sin vej; jeg ville ikke ses og bagefter blive beskyldt for at have stået og lyttet. Jeg ventede, til jeg så min far dreje om et hjørne og forsvinde ud af syne, før jeg bevægede mig igen og fortsatte tilbage mod køkkenet.

DRAKE: Jeg gik tilbage til min mage og Luna. “Jeg fik sat en endelig dato på de handelsforhandlinger, der begyndte i sidste uge,” sagde jeg til hende.

“Så lad os bare håbe, at din mor ikke har ødelagt vores omdømme alt for meget med sit tåbelige udbrud,” hvæsede hun tilbage.

“Jeg er sikker på, at det nok skal gå. Og hvis det ikke gør, så lader jeg det gå ud over min mor,” forsikrede jeg hende.

“Musikken er begyndt. Kom, lad os danse og glemme min mor og alt det med flokken,” sagde jeg, tog hendes hånd og førte hende ud på det udendørs dansegulv.

KESKA: Jeg kom tilbage til køkkenet uden alt for meget mere bøvl. Jeg begyndte at bære tallerkenerne ind fra middagen og stille flere snacks frem på serveringsbordet, da nogen pludselig hev mig bagfra. Jeg nåede ikke at tænke; kroppen reagerede af sig selv. Jeg kastede hovedet bagud og ramte personen i ansigtet, slog albuen tilbage og fangede hvem end det var i de øverste ribben, og så lod jeg hele min vægt falde. Jeg blev sluppet, og jeg snurrede rundt og stillede mig i en defensiv stilling, klar til at forsvare mig igen, hvis det blev nødvendigt.

„Whoa, whoa,“ sagde Alpha Camron og holdt hænderne op i et teatralsk tegn på overgivelse.

„Åh, gudinde! Jeg er så ked af det! Tilgiv mig, vær sød!“ udbrød jeg.

„Det vil jeg lige tænke over. Hvem er du?“ spurgte han.

Jeg vidste bedre end at se ham i øjnene; han var trods alt en Alpha. Så jeg fæstede blikket på den næstøverste knap i hans skjorte, mens jeg svarede.

„Jeg hedder Keska, fra Blue Crescent-flokken.“

„Blue Crescent… en af Alpha Drakes flokke? Hvad lavede du og lyttede med på din Alpha?“ spurgte han, og der lå en skarp tone af vrede i stemmen.

„Undskyld, Alpha, men jeg lyttede ikke med. Jeg var på vej tilbage efter at have bragt mad ud til de krigere, der fulgte med os. Så hørte jeg min fars stemme. Jeg havde ikke lyst til at blive skældt ud endnu en gang uden grund, så jeg stod så stille og lydløs, jeg kunne.“

„Din far? Alpha Drake er din far?“ spurgte han, tydeligt forvirret.

DRAKE: Jeg hører Alpha Camrons stemme ovre ved bordet med maden. Jeg håber ikke, en omega har spildt noget på ham. „Jeg går lige over og ser, hvad der foregår derovre med Alpha Camron,“ siger jeg til Carla.

Jeg går derhen, hvor jeg ser ham stå, og så får jeg øje på Keska ved siden af ham.

„Keska, hvad har du nu lavet!“ knurrer jeg, mens jeg tager scenen ind.

„Du kender hende?“ spørger Camron.

„Ja. Hun er min datter. Og en ballademager,“ siger jeg.

„Jeg troede, du kun havde tvillinger,“ siger han.

„Nej, jeg har fem børn,“ siger jeg med et lille grin.

„Jeg håber ikke, hun har givet dig problemer,“ siger jeg til ham, med en hårdhed i stemmen, der er rettet mod Keska.

Før han når at svare, træder Adrian hen til os.

ADRIAN: Jeg så både onkel Drake og Alpha Camron ovre ved bordet med maden, med Keska klemt fast imellem dem, som om hun var ved at blive flået og sat på spid. „Undskyld, onkel, må jeg tage min kusine og danse med hende?“ spurgte jeg, selv om han godt vidste, det ikke var et spørgsmål, men en anmodning.

„Selvfølgelig, Adrian.“ Han lød ikke ligefrem begejstret for min afbrydelse.

Jeg rakte hånden frem til hende og trak hende væk fra dem.

DRAKE: Jeg vender mig mod Alpha Camron. „Er du okay?“ spørger jeg og lægger mærke til blå mærket, der er ved at brede sig fra hans øje.

„Ja. Jeg nåede at løfte hende en smule, så jeg ikke fik brækket næsen. Men jeg overlever med et blåt øje og et par let forslåede ribben,“ siger han.

Jeg er rystet over, at hun kunne gøre det ved ham.

„Kom, vi finder noget is til dig,“ siger jeg og vender mig mod flokhuset. Han følger efter mig.

„Hvordan kan det være, jeg aldrig har vidst, du havde fem børn?“ spørger han.

„Det ved jeg ikke. Keska blev født mellem tvillingerne,“ siger jeg til ham.

KESKA: „Tak, Adrian, men du burde ikke have gjort det. Det bliver bare værre senere, når far får fat i mig,“ siger jeg, mens vi bevæger os ud på dansegulvet.

„Hvis han siger noget til dig, så finder jeg mig ikke i det,“ siger han.

„Adrian, der er ikke noget, du kan gøre. Han er min far. Du er min fætter,“ siger jeg.

„Det ved jeg. Jeg hader bare den måde, de ignorerer dig på eller taler ned til dig,“ siger han til mig.

Jeg skifter emne, for jeg vil ikke have, at han hidser sig op over familiehalløj på hans kroningsdag.

„Har du danset med alle endnu?“ spørger jeg.

„Det har jeg. Også med dine søskende. De var de første, der fik en dans med både Kina og mig,“ siger han, og så går han i gang med at give mig en gennemgang af hver eneste Luna fra hver eneste flok, der er til stede.

Da dansen var slut, grinede vi begge to.