Kapitel 288 Du er virkelig noget

Om aftenen tog han det på sig at varme lidt mælk til Lola.

Da han skubbede døren op, var Charlottes ansigt roligt og fredfyldt i det bløde lys.

Lola lå tæt omslynget i sin mors arme, krammede hende fast og lyttede til Charlotte, der læste et eventyr.

Charlottes stemme var utrolig beroligende og b...

Log ind og fortsæt med at læse