Forvirret

"Hej Dante," smilede jeg glad, da jeg satte mig ved siden af ham, men jeg fik kun et dystert blik til gengæld. Jeg havde glemt, hvad der var sket med ham dagen før. "Jeg er ked af det," mumlede jeg endelig og brød stilheden mellem os.

Dante kiggede endelig op. "Jeg er ked af det, det er min skyld, ...