Lykke

Terry satte mig af ved Ace's hus.

Jeg låste min dør og sad på mit værelse og så film resten af dagen. Klokken var blevet 12 om natten, og Ace var stadig ikke hjemme; han var nok stadig sur. Jeg er ikke vred på ham, jeg tror aldrig, jeg har været det. Jeg tror, jeg var chokeret og bange for ham et øj...