110

Tiden stod stille, da Bavanda stirrede på den uigenkendelige refleksion af sig selv i fremmedens øjne—tom.

Hun havde skreget, men det virkede som om ingen havde hørt hende. Hun kunne ikke mærke andet, kun kulden fra hånden, der var viklet om hendes hals.

Verden var stille, stoppet af kræfter, de...

Log ind og fortsæt med at læse