KAPITEL 112

Der hang en tung sky af stilhed over rummet, mens far og datter stod der, øjnene låst på hinanden, og en identisk vrede cirklede omkring dem.

Bavanda stod fast, med knyttede næver ved sine sider. Hendes krop var stiv af trods. Hendes fars alfa-aura pressede tungt på hende, men hun nægtede at bukke ...

Log ind og fortsæt med at læse