153

Skoven var uendelig.

Loco vidste ikke, hvor mange dage der var gået siden han var taget afsted. Det var ligegyldigt. Sulten gnavede i hans mave, men han ignorerede det. Hans muskler brændte af at gå, men han stoppede ikke. Ikke fordi han var stærk, men fordi han ikke vidste, hvor han ellers skulle ...

Log ind og fortsæt med at læse