159

Solen var knap nok stået op, men spændingen i huset var allerede en mærkbar vægt i luften. Uden for Bavandas værelse stod Avynna stille med en lille bakke med uberørt mad i hænderne—frugt, brød og varm te, der for længst var blevet kold.

Hun rømmede sig blidt og lagde en rystende hånd mod den trædø...

Log ind og fortsæt med at læse