173

Stilhed.

Den omsluttede hende som fløjl. Hverken varm eller kold, hverken venlig eller grusom—bare stille.

Avynna svævede i en endeløs nat. Der var ingen gulv under hendes fødder, ingen horisont i det fjerne, ingen vægge til at begrænse hende. Kun stjerner—gamle og pulserende blødt som de sidste å...

Log ind og fortsæt med at læse