178

Kammeret var stille.

Stearinlys flakkede blidt langs væggene, deres flammer lave og rolige. Luften bar en subtil summen, ikke præcis en lyd, men et tryk, en vibration, som hjerteslaget fra noget gammelt, der lyttede i mørket.

Avynna havde ikke rørt sig i dagevis. Hendes åndedrag var let og langsom...

Log ind og fortsæt med at læse