Katrina

Da jeg træder ind i historietimen, bliver der helt stille i lokalet. Det er svært ikke at rulle med øjnene, da jeg går gennem døren; jeg troede, at alle her var mindst enogtyve, men det virker som om sladderen aldrig stopper, og jeg troede altid, at det kun var noget for folkeskolen.

"Hej." Jeg vin...

Log ind og fortsæt med at læse