Kapitel 110

"Du dufter fantastisk," mumlede Cahir, mens han begravede sin næse i min side. "Jeg elsker den duft."

"Du siger det kun, fordi jeg lugter som dig." Og det gjorde jeg. Han havde grundigt dækket mig med sin duft, og han havde nydt hvert minut af det – det havde jeg også, ingen tvivl om det, men på det...

Log ind og fortsæt med at læse