KAPITEL TO HUNDREDE OG SYTTEN

Hele rummet var målløst, især jeg, som ikke kunne holde min begejstring tilbage, og jeg løb ind i hans arme, som gladeligt tog imod mig.

"Jeg er så ked af den smerte, du gik igennem på den rejse," hviskede jeg i hans arme, overvældet af glæde.

"Shhh, prøv ikke engang at bebrejde dig selv for det,"...