Kapitel 23

Vi sidder alle sammen i, hvad der ser ud til at være hoveddelen af tunnellerne, og lige nu sidder vi i en meget anspændt stilhed. Jeg er ved at gå, fordi jeg er så vred, at flammerne bliver større, jo mere jeg tænker på den løgn, jeg har levet.

"Aaaah!" skriger jeg, da jeg mærker en smerte i siden,...