Kapitel 184

ISABELLA

Vi havde ikke stoppet med at tale siden det øjeblik, jeg satte mig ind i bilen. Det var som om stilheden fra de sidste år krævede at blive fyldt, hvert ord væltede ud, indtil byen selv syntes at forsvinde omkring os, solen forsvandt bag skyerne, mens vi kørte. Brummen fra Charlottes Merced...

Log ind og fortsæt med at læse