Kapitel 29: Chicago

Jeg hører bestikket fra de andre borde klirre mod porcelænstallerkenerne, og lyden er så irriterende, at jeg har lyst til at dø. Men det er ikke så irriterende som fyren, der sidder overfor mig.

Han nærmer sig de fyrre, og hans eneste samtaleemne i aften er tegneserier.

Misforstå mig ikke, jeg kan...

Log ind og fortsæt med at læse