KAPITEL 62

POV ISABELA

Jeg sov ikke.

Ikke ét eneste minut.

Hele natten lå jeg og vendte og drejede mig i sengen og stirrede op i det mørke loft, mens Daniels ord blev ved med at køre rundt i hovedet på mig som en plade, der var gået i hak og nægtede at stoppe.

“Han kommer til at rådne op i fængsel …”...

Log ind og fortsæt med at læse