Kapitel 472 Blod og ild sammenvævet

Da jeg styrtede ud af hulen, havde den voldsomme regn allerede gennemblødt hele stranden.

Bølgerne slog mod klipperne og førte splintrede træplanker med sig. I det fjerne red et dusin kanoer fra Roland-stammen på tidevandet og nærmede sig hastigt.

Neal, gennemblødt til skindet, sad på hug bag et i...

Log ind og fortsæt med at læse