KAPITEL 185

VINTER

Jeg ved ikke, hvad der forbløffer mig mest – de ord Damien spytter som gift, eller stilheden der følger efter.

Han vipper hovedet, læberne trukket op i det samme selvtilfredse, slagbare grin, der får min hud til at krybe.

Som om han ikke lige har skabt fjender ud af halvdelen af kantin...

Log ind og fortsæt med at læse