KAPITEL 206

ZION

Jeg kunne ikke sidde stille.

At gå frem og tilbage var det eneste, der forhindrede mig i at eksplodere.

Mine næver knyttede sig og åbnede sig, mens jeg bevægede mig fra den ene ende af rummet til den anden som et burdyr.

Winter var ovenpå med pigerne – i sikkerhed, for nu – men uroen gn...

Log ind og fortsæt med at læse