KAPITEL 245

ZION

Jeg stoppede ved kanten af sengen og betragtede hende sove. Vinter, endelig i fred, helt udmattet efter dagens kaos.

Hendes bryst hævede og sænkede sig i langsomme, jævne vejrtrækninger, håret spredt ud over puden som en glorie. Mit bryst strammede sig ved synet, hver instinkt skreg på at...

Log ind og fortsæt med at læse