KAPITEL 50 Køle ned

Ild

Nu var dette livet.

Jeg lå i en hængekøje med lukkede øjne og svajede langsomt fra side til side, taknemmelig for at en kølig brise blæste. De fleste fra vores gruppe, som gik i land, fulgte med den Høje Ældste, hvilket efterlod mig alene.

Jeg ønskede ikke at være i samme rum som den Ældste...