Kapitel 45 Ingen gæld

I Olivias drøm var der et kæmpe, tomt rum. Ingen af de irriterende stemmer, bare et barn, der dukkede op ud af ingenting.

Barnet, med sin buttede lille numse, løb efter hende, fnisende og råbende. Han sagde: "Mor, jeg har aldrig bebrejdet dig. Vil du lege en leg?"

Olivia befandt sig i en vidtstrak...