104. Bliv hos mig i aften

Abraham parkerer foran min bygning, og en lang stilhed lægger sig mellem os. Siden han satte mig i sin bil og kørte gennem Københavns travle gader, har jeg ikke været i stand til at sige et eneste ord. Og det har Abraham heller ikke. Jeg kunne nogle gange mærke hans blik brænde mod min hud, men alli...

Log ind og fortsæt med at læse