195. „Er det alt, hvad jeg er for dig?“

Med den samme indøvede elegance, jeg har brugt i så mange højprofilerede møder, går jeg væk uden at se mig tilbage.

Ret ryg, hagen let løftet, skuldrene rolige... al den kropssprog jeg har mestret til de øjeblikke, hvor alt indeni mig vil falde sammen, holder jeg nu.

Jeg passerer en tjener med e...

Log ind og fortsæt med at læse