141

Villaen var stille, bortset fra den lejlighedsvise raslen af træerne udenfor terrassen og den lave summen af fjerne bølger. Yalda lå krøllet sammen på sofaen i stuen, begravet under et fleece tæppe med en varmepude presset mod hendes nedre mave.

Hendes ansigt var forvredet i en evig skulen, og den ...

Log ind og fortsæt med at læse