145

Morgenen sived ind gennem de lette gardiner og kastede et varmt skær over soveværelset. Yalda rørte på sig langsomt, hendes krop behageligt øm og dybt afslappet. Hun mærkede en subtil ømhed i sine lår, en svag brænden i sine håndled fra silken, og den tilfredshed, der stadig summede i hendes knogler...

Log ind og fortsæt med at læse