164

Huset var stille.

Ikke den fredelige slags stilhed, ikke den slags der kom efter latter, efter musik, efter kærlighed, men den hule slags. Den slags der satte sig i knogler og vægge som støv. Den slags der blev hængende længe efter ekkoerne var forsvundet.

Ingen kaldte hendes navn. Ingen fodtrin f...

Log ind og fortsæt med at læse