Kapitel 10

Robert nikkede til Joseph, vendte sig så mod Rachel og sagde: "Hej, jeg har hørt fra John, at du har lært nogle nye dansetrin. Vil du vise mig?"

Rachel, der følte sig usædvanligt opløftet, svarede: "Ja, hvorfor ikke."

Hånd i hånd gik de mod dansegulvet, mens Joseph rystede på hovedet og mumlede: "Den fyr har flere lag."

Som model mestrede Robert dansetrinene som en professionel. DJ'en havde allerede dæmpet lyset, så dansegulvet lignede en stjerneklar nat. Under de drømmende lys bevægede de sig i takt og fangede alles opmærksomhed.

John, der slappede af ved et nærliggende bord, løftede sit glas og gav et fløjt. Lige da dansen nåede sit højdepunkt, snublede Rachel lidt klodset. Hurtigt som lynet greb Robert hende og trak hende tæt ind til sig.

Rachel fandt sig selv presset mod Roberts bryst og mærkede hans hjerte banke.

Lige da trådte Michael ind, og hans øjne blev smalle ved synet. Den normalt sammensatte Rachel så både dragende og sårbar ud i en anden mands arme. Hans ansigt mørknede, en storm bryggede indeni.

Robert hviskede i Rachels øre: "Rachel, han er her."

Rachel havde allerede set Michaels spejlbillede i et nærliggende spejl. Hun smilede afslappet og rettede sit rodede hår, "Jeg er lidt sulten. Lad os få noget at spise."

Da Robert slap hende, og de gik væk fra dansegulvet, passerede de Michael. Rachel standsede kort og løftede blikket for at møde hans. For Michael var det en klar provokation.

"Rachel, stop lige der!" Michaels stemme var skarp, fuld af irritation.

Rachel vendte sig med et drilsk glimt i øjnene, "Hr. Smith, hvilken overraskelse. Troede ikke, jeg havde inviteret dig, vel?"

Michael ignorerede Roberts kolde blik og talte til Rachel: "Vores skilsmisse er stadig frisk, du burde være mere forsigtig offentligt. Du er måske ligeglad, men familien Smith har et ry."

Rachel fandt hans bekymring latterlig, "Det er rigt af dig at belære mig. Og ærligt talt, hvem jeg hænger ud med, rager ikke dig."

Upåvirket svarede Michael: "Du misforstår. Jeg prøver ikke at blande mig, men dine eskapader har fanget bedstemors opmærksomhed."

Rachels smil frøs. "Bedstemor Smith er tilbage?"

"Ja, og hun vil se dig." Michael kastede et blik på Robert, før han tilføjede: "Selvfølgelig, hvis dine aftaler er vigtigere, kan du ignorere hende."

Uden at vente på et svar vendte han sig om og gik. Rachels ansigt viste blandede følelser, men efter en pause besluttede hun sig for at følge ham.

"Rachel..." begyndte Robert, parat til at følge, men hun standsede ham med et beroligende smil. "Bare rolig. Jeg skal nok klare det."

Mens Rachel gik væk, var Roberts øjne fyldt med tristhed. Lige da, bemærkede han en skygge i hjørnet.

Joseph trådte frem, så akavet ud og rømmede sig, "Jeg stod udenfor og røg og overhørte deres samtale."

Robert så ligegyldigt på ham og ignorerede ham.

Joseph, moret over Roberts kulde, sagde: "Du kan lide Rachel, ikke? Bare rolig, jeg konkurrerer ikke med dig."

Robert svarede koldt: "Det blæser derude, hr. Andersen. Du burde gå tilbage." Med det gik han væk.

Joseph blev et øjeblik forbløffet, så rystede han på hovedet med et smil.