2
Kortspillet var i fuld gang, og da ingen lagde mærke til hende, vendte Charlie sig for at gå.
"Hvor skal du hen? Jeg har brug for lidt held," råbte Mr. Cosmopolitan til hende. Charlie vendte sig om og smilede til ham, mens hun gik hen til, hvor han sad. Han klappede på sit skød igen, og Charlie satte sig, selvom hun helst ville have nægtet. Hun vidste, at hun kunne nægte. Jenni ville aldrig tvinge dem til noget, der gjorde dem utilpasse. Men hvis Charlie skulle servicere disse mænd, ville hun sørge for at få den største drikkepenge ud af det. Medmindre de lagde hænderne på hende, hvis de prøvede, ville de fortryde det. Den eneste samtale handlede om kortspillet.
"Charlie, hvad er det en forkortelse for?" spurgte manden til højre for Mr. Cosmopolitan. Han så ud til at høre hjemme i barens miljø, som en gammel mafia-boss. Hans brune øjne glimtede med, hvad Charlie tolkede som munterhed, og hans sorte hår var glattet tilbage.
"Hvem siger, det er en forkortelse for noget? Det kan bare være det navn, mine forældre gav mig," sagde hun.
"Jeg formoder, at dine forældre var klar over, at de fik en pige, da de valgte dit navn," grinede han. "Charlotte?" spurgte han. Charlie rynkede på næsen.
"Nej, gudskelov for det," sagde hun og fik en omgang latter fra næsten alle mændene. Alle undtagen Vidar. Han stirrede bare på hende, når han ikke kiggede på sine kort.
"Carolina?" spurgte manden, der sad fast i halvtredserne.
"Nej, det ville muligvis være endnu værre," sagde Charlie. Mens mændene spillede kort, blev de ved med at gætte på hendes navn. Ingen gættede det rigtige svar. Vidar deltog stadig ikke, men han holdt øje med hende, hvilket gjorde hende mere nervøs end Mr. Cosmopolitan. Efter yderligere tre spil blev der annonceret et vinderhold, og Vidar var på vinderholdet denne gang, mens Mr. Cosmopolitan ikke var. Charlie rejste sig fra Mr. Cosmopolitans skød, selvom han protesterede.
"Skal I have flere drinks? Noget mad?" spurgte hun. De bestilte en omgang mere af de samme drinks, og da Charlie bragte dem, forsøgte Mr. Fifties at slå hende bagi, men missede. Charlie var blevet alt for dygtig til at undgå den slags, siden hun begyndte at arbejde i baren.
"Det er tid til at tale forretninger. Forsvind," sagde Vidar.
"Kom tilbage om en time med en ny omgang drinks," sagde manden, der sad mellem Mr. Cosmopolitan og Vidar.
"Ja, sir." Charlie skyndte sig hen til baren, glad for at få en pause fra det intense baglokale.
"Tilbage så hurtigt?" spurgte Jenni.
"De besluttede at tale forretninger, så jeg er blevet afskediget i en time," fortalte Charlie hende.
"Tag en pause, mens du kan. De har været usædvanligt krævende med din tid," sagde hendes chef, og Charlie tog taknemmeligt en dåse cola og gik tilbage til personalerummet. Hun tog sin telefon ud af sit skab og sank ned i sofaen. Seksten ubesvarede opkald fra et blokeret nummer. Charlie behøvede ikke at kigge for at vide, hvem der havde ringet. Hun gjorde det alligevel, for hvorfor ikke pine sig selv lidt? 'Far' stod der, og der var også et par fra 'Rose'. Charlie var ikke så naiv at tro, at hendes stedmor havde forsøgt at ringe til hende. Mere sandsynligt havde hendes far fundet ud af, at hun havde blokeret ham og prøvet at ringe fra sin kones telefon. Hun sukkede og slukkede telefonen og tog en slurk af sin cola. Efter ti minutter besluttede hun, at hun ikke ville være i stand til at ryste den dårlige stemning, opkaldene havde givet hende. Hun tømte den sidste rest af dåsen og besluttede, at den bedste distraktion ville være at arbejde. I næsten en time hjalp hun Tina med at betjene kunderne. De havde fået en af de sjældne turister, der nogle gange hørte om baren og besluttede at komme og kigge på den. Parret satte sig ved et af Charlies borde, og hun morede sig med at tale med dem, mens de samtidig forsøgte at tage baren ind og kigge på drinklisten. De endte med at bestille drinks, som Charlie var ret sikker på, at de ikke ville nyde. Men de ville få barens atmosfære, så det kunne være det værd for dem. Da hun gav Jenni bestillingen, rakte Jenni hende en bakke med drinks. Charlie indså, at det var drinksene til det indre rum. Timen var gået. Hun tog drinksene og gik tilbage, velvidende at Tina ville dække hendes borde også. Hun bankede på den lukkede dør og ventede, indtil hun hørte et "Kom ind" fra den anden side.
"Jeg er her med jeres drinks, som bestilt," sagde hun, mens hun delte dem ud. Hun fik nogle gryntende "Tak". Mr. Cosmopolitan forsøgte at lægge sin hånd op under hendes nederdel. Charlie slog hurtigt hans hånd væk og var ved at vende sig om for at skælde ham ud, da manden, der sad ved siden af ham, slog ham bagi hovedet.
"Vær nu ikke så vulgær, Millard," sagde manden. Mr. Cosmopolitan, hvis navn åbenbart var Millard, stirrede vredt på den anden mand.
"Jeg undskylder på min... vens vegne," sagde manden, der lignede en fra halvtredserne, og overraskede Charlie.
"Tak, men det er ikke nødvendigt," sagde hun. "Kan jeg skaffe jer noget andet?" spurgte hun for at skifte emne.
"Jeg tror, vi er klar til at spise," sagde Vidar. De andre nikkede. Det var tydeligt, at de var stamkunder, da de ikke spurgte efter en menu, men bestilte fra hukommelsen.
"Jeg er tilbage om cirka tyve minutter med maden," sagde Charlie til dem og gik for at aflevere bestillingen til køkkenet. Hun kiggede ud i baren og besluttede, at Tina kunne klare det. Mens hun ventede på, at maden blev klar, lænede hun sig op ad et hjørne i køkkenet og så Lilly, hendes bedste ven og kokken i baren, udføre sin magi. Lilly var grunden til, at Charlie overhovedet var begyndt at arbejde der. Hun havde først overbevist Charlie om at give det en chance og derefter overbevist Jenni om, at baren ville gå nedenom og hjem, hvis Charlie ikke arbejdede der.
"Hård aften?" spurgte Lilly.
"Ikke rigtig, jeg føler mig bare lidt ved siden af mig selv," sagde Charlie.
"Er der noget, vi kan hjælpe dig med?" spurgte Leo. Leo var Lillys hjælper. Han gjorde alt, hvad hun havde brug for. Det var hans måde at prøve at få en fod indenfor i restaurationsbranchen uden at gå på kokkeskole. Han var en sød fyr, og Charlie vidste, at han havde et godt øje til hende. Men han var for ung for hende og for uerfaren. Lilly kiggede på Charlie og rullede med øjnene af Leos kommentar.
"Nej, det er okay. Men tak, Leo," sagde Charlie til ham.
"Du siger bare til, hvis der er noget," sagde han.
"Hvordan går det med Nea?" spurgte Charlie sin ven. Nea var Lillys on-again, off-again kæreste. Lilly rynkede panden.
"Hun taler ikke med mig i øjeblikket," sagde Lilly, mens hun begyndte at anrette maden.
"Hvad er det denne gang?" spurgte Charlie.
"Det samme gamle. Hun er igen overbevist om, at jeg har en affære med dig."
"Jeg er ked af det. Vil du have, at jeg trækker mig lidt tilbage, så du kan få styr på det?" tilbød Charlie.
"Ingen måde, veninde. Hvis hun ikke kan se, at vi bare er venner og har været det, siden vi var små, så er det hendes problem. Ikke mit, og bestemt ikke dit," sagde Lilly. "Sådan, har du brug for, at Leo hjælper dig med at bære det hele ud?" spurgte Lilly, da hun satte sit sidste touch på anretningen.
"Ja, tak, hvis du ikke har noget imod det, Leo?" sagde Charlie.
"Overhovedet ikke. Jeg tager den store bakke," sagde han til hende.
"Show off," drillede Lilly ham og blinkede til Charlie.
"Tak, Leo," sagde Charlie og tog den anden bakke. De gik til baglokalet, og hun bankede på døren igen og fik besked på at komme ind. "Jeg har jeres mad, herrer," sagde hun til mændene, da hun trådte ind, efterfulgt af Leo.
"Jeg er sulten. Jeg har set frem til chili-burgeren i flere dage," sagde manden fra halvtredserne. Han gned hænderne sammen, mens Charlie placerede hans bestilling foran ham.
"Vi har åbent hele ugen, hvis dine cravings bliver for voldsomme," sagde Charlie med et smil.
"Sig ikke det. Henry vil aldrig gå, hvis han indser, at han kan spise chili-burger hver dag," jokede den gamle gentleman.
"Åh, hold nu kæft, Nasir," sagde Henry, før han kastede sig over chili-burgeren.
"Og hvem er din dejlige hjælper?" spurgte Nasir, da Charlie var færdig med at dele retterne fra sin egen bakke og begyndte at tage tallerkener fra Leos.
"Dette er Leo. Han er vores køkkenassistent. Jeg havde brug for nogle muskler, så jeg lånte hans," sagde Charlie.
"Hej Leo, jeg gætter på, at du kender vores charmerende Charlie?" sagde Nasir og fokuserede på Leo. Charlie så Leo rødme under det intense blik og måtte holde et fnis tilbage.
"J-jeg gætter," stammede Leo, mens Charlie placerede tallerkenen med mad foran Vidar. Han holdt øje med hende.
"Måske kan du hjælpe os. Vi har prøvet at gætte Charlies rigtige navn, men er kommet tomhændet tilbage indtil videre. Kender du hendes rigtige navn?" spurgte Nasir, stadig fokuseret på Leo.
"Nej, desværre," svarede Leo.
"Øv," sagde Nasir og skiftede fokus til sin mad. Charlie placerede den sidste tallerken.
"Vi lader jer spise i fred. Er der noget, I har brug for?" spurgte Charlie.
"Nej, tak, skat," sagde Henry. Charlie fandt ud af, at hun ikke tog så meget anstød af hans kælenavn denne gang.
"Jeg kigger ind til jer om lidt. Hvis I har brug for mig før da, skal I bare bruge knappen," sagde hun og pegede på en dørklokkelignende knap på væggen. Den førte til en buzzer bag baren. De nikkede, mens Charlie og Leo forlod rummet. "Tak for hjælpen, Leo," sagde Charlie, da de skiltes, han på vej til køkkenet og hun til baren.
"Det var en fornøjelse, Charlie."
