132

Kapitel 29

Skoven var stille—uvirkeligt stille.

Bavanda vandrede gennem drømmelandskabet, jorden under hendes fødder var hverken fast eller flydende, skiftende som minderne selv. Træerne strakte sig højt op i en himmel af skiftende nuancer—nogle gange blå, nogle gange violet, nogle gange en uendel...